Havana som forsøgsområde: Lokale løsninger på Cubas fødevarekrise
Havanas Malecón, officielt kaldet Avenida de Maceo. Foto: Lars Kamp Mortensen
I et hidtil uset skridt har den cubanske regering besluttet at afprøve en decentral model for fødevaredistribution i udvalgte distrikter i Havana. Tiltaget kommer som svar på den dybe forsyningskrise, der har ramt landet, og markerer et muligt vendepunkt i måden, Cuba håndterer sin fødevareforsyning på. Initiativet blev annonceret den 1. april 2025 og skal fungere som et pilotprojekt i tre af Havanas bydele.
Hvorfor decentralisering?
Traditionelt har Cuba opereret med et stærkt centraliseret rationeringssystem, der kontrollerer, hvor og hvordan basale fødevarer distribueres. Mens systemet tidligere blev rost for at sikre en vis lighed i adgang til mad, har det i de senere år vist sig ineffektivt og ude af stand til at imødekomme den voksende efterspørgsel. Lange køer, tomme hylder og frustration blandt borgerne er blevet hverdag.Ved at overdrage en del af ansvaret for distributionen til lokale myndigheder og råd håber regeringen, at beslutninger kan træffes hurtigere og tilpasses mere præcist til de lokale behov. Desuden forventes det, at samarbejdet med lokale landmænd kan forkorte forsyningskæderne og reducere madspild. Eksperimentet skal give regeringen værdifuld indsigt i, om en mere decentral tilgang kan forbedre tilgængeligheden og kvaliteten af basale fødevarer.
De første skridt mod en lokal model
De tre bydele, der er udvalgt til projektet, omfatter både arbejderkvarterer og mere centrale områder med blandet beboersammensætning. Lokale råd, landmænd og kooperativer skal sammen udarbejde distributionsplaner og bestemme, hvilke varer der prioriteres. Rationeringssystemet bliver ikke fuldstændig fjernet, men justeret, så der er mere fleksibilitet til at omdirigere varer, hvor behovet er størst.Denne decentralisering indebærer også en vis risiko. Kritikere frygter, at forskelle i organisatorisk kapacitet mellem bydelene kan skabe ulighed, og at lokal korruption kan forværre situationen. Samtidig vil regeringens kontrol over systemet ikke helt forsvinde, hvilket kan begrænse de reelle ændringer.
Borgernes reaktioner og forventninger
For mange cubanere i Havana vækker nyheden både håb og skepsis. “Hvis dette betyder, at vi kan få adgang til flere varer og ikke behøver at stå i kø hele dagen, så er det positivt,” siger Marisol, en beboer i Marianao, en af de bydele, der skal deltage i projektet. “Men jeg ved ikke, om de lokale ledere virkelig kan håndtere det ansvar. Vi har set for meget kaos før.”Blandt landmændene er der også blandede følelser. På den ene side ser nogle muligheden for at sælge deres produkter direkte til lokalsamfundet som en fordel. På den anden side frygter de, at statens fortsatte involvering kan begrænse deres frihed og indtjeningsmuligheder.
Fremtidens fødevareforsyning?
Mens projektet kun er i sin indledende fase, kan det få stor betydning for, hvordan Cuba håndterer fødevaresikkerhed i fremtiden. Hvis forsøget lykkes, kan det føre til en bredere decentralisering i resten af landet, hvilket potentielt kunne forbedre adgangen til mad og reducere den sociale utilfredshed.På den anden side kan et mislykket projekt yderligere destabilisere situationen og svække tilliden til regeringens evne til at løse landets fødevareproblemer. Under alle omstændigheder vil de kommende måneder være afgørende for at vurdere, om Havana kan fungere som model for en ny og mere effektiv fødevaredistribution i Cuba.